Tilbage til forsiden - Send artiklen til en ven
Børn spillede kegler med de gamle Hans-Jørgen Johansen
Børn spillede kegler med de gamle
Af Lars Kimer, 28. januar 2012 kl. 12:44
Roskilde: Gode gerninger er alfa og omega i januar i SFO Lærken/Spurven og selv om det kunne lyde ubehageligt så jublede de ældre på plejecenteret Kastaniehaven i Jyllinge da børnene spillede kegler med dem.

Besøget på Kastaniehaven er kommet i stand som en del af Danmarks Indsamlingen, som kulminerer med et stort tv-show i DR næste fredag. I den forbindelse har Lego Fonden lanceret kampagnen "Gode gerninger," og her har fonden lovet at donere 25 kroner per god gerning, som bliver registreret. Torsdag eftermiddag havde sfo'en for længst rundet 4000 kroner, så Lego Fonden må til lommerne næste fredag, det er der ingen tvivl om.

En af de gode gerninger har været at tage på Kastaniehaven og peppe eftermiddagen lidt op for nogle af de ældre.

Ifølge pædagog Mia Lorentzen har børnene nærmest stået i kø for at komme med på Kastaniehaven for at gøre gode gerninger.

- Det er virkelig noget, som børnene har kunnet se en ide med. Vi havde faktisk ikke ventet, at de gik så frisk til opgaven. Ikke bare her hos de ældre, men i lige så høj grad med de opgaver de har lavet i sfo'en, siger hun.

Og noget tyder på, at børnene skal til at vænne sig til at komme på besøg i Kastaniehaven for personalet fra de to institutioner har besluttet sig for at arrangere månedlige besøg på plejecenteret i fremtiden.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde.
Roskilde
Barrikade på restaurant for at holde Skat ude (22/02 13:41)
Roskildes restauranter er Sjællands sorte får (22/02 13:22)
Borgmester vil med på råd om trængsel (22/02 12:17)
Butikstyv løbet op af personale under flugt (22/02 09:57)
En uge i lære som barcaspiller (22/02 15:11)